Oprydning på grunden

Vi har tilbragt lørdagen i selskab med en lejet rendegraver på grunden. Dels for at få fjernet et abnormt antal rødder og for at få niveauleret en skråning på grunden.

Efterhånden som vi fik kradset i overfladen på grunden væltede der desværre store mængder affald op, så som plastic, glas, murbrokker, metal, etc.
Affaldet ser ud til at have ligget i jorden i en del år, så det er næppe byggeaffald fra naboernes byggerier.

Tilbage er at få en vognmand til at hente de mange rødder der nu ligger på grunden. 🙂

 

Vi har i 11. time valgt en anden mursten

Vi har i sidste øjeblik midt i de afsluttende kotrakttilpasnigner valgt en anden mursten end tidligere. Beslutningen om en anden mursten blev truffet 24 timer efter der blev sået tvivl ved om vi havde valgt den rigtige mursten. En mursten, som vi kan holde ud at se på de næste mange år. 🙂

Vi havde oprindeligt valgt Winerberger PT 449 Kul stenen, eftersom den har en perfekt balance imellem det mørke sorte og den varme brune glød. Men efter af have set på stenen på et hav af billeder, illustrationer og i virkeligheden var vi bange for at stenen blev for “kedelig” at se på med den matte udtryk. 

Vi gav os til at se på mursten med lidt mere spil i overfladen, det skulle fortsat være en næsten sort sten og gerne en sten med en brændt/krakeleret overfalde og generelt mere spil.

Vi overvejede B543 Lyra Fra Strøjer Tegl, men vurderede efter at have set et byggeri i virkeligheden at der ikke helt var det ønskede “spræl” i overfladen, som vi søgte.

 

I håb om at få et lidt mere blankt spil i overfladen overvejede vi Sort Onyx PT 454 fra Wienerberger, men også her var der ikke nok blankt spil i overfladen

Det sidste alternativ var Black Beauty fra Egernsund Tegl. På trods af at dele navn med en afdød travhest, var stenen præcis det vi søgte; meget mere spræl i overfladen, flere blanke sten og sten der var næsten ødelagte af for hård varme.

 

Vi har valgt byggefirma

Efter lang tids lange overvejelser, dialog med 7 forskellige byggefirmaer , besøg på alverdens byggeudstillinger, mange timer på byggefirmaernes hjemmesider, erfaringsindhentninger fra diverse byggeforaer og med næsen begravet i byggefirmaernes kataloger, samt meget andet har vi nu endelig besluttet hvem vi ønsker skal bygge vores hus.

Der var i slutspurten to byggefirmaer der kæmpede om vores gunst, men vi har nu endelig valgt eksklusivt at fokusere vores tid med byggefirmaet 2-Plan Huset A/S.

2-Plan Huset fremtræder som et solidt og velkonsolideret firma, med sunde værdier og en relativt gennemskuelige prisstruktur.
Det har været vigtigt for os i valget af byggefirma at 2-Plan Huset har egne håndværkere og faste samarbejdspartnere, som har en faglig stolthed ved det de laver.
Den faglige stolthed har været tydelig i de 3 byggerier vi har besøgt. Vi håber 2-Plan Huset er i stand til at levere den samme kvalitet i vores byggeri! 🙂

Vi har helt fra første møde haft en god kemi og åben dialog med 2-Plan Husets byggerådgiver, som har bidraget med mange gode råd og har haft moddet til at sige os imod når vi blev for vilde i vores ideer. 🙂

Kulfilteremhætte hot or not?

Huse der overholder de nyere bygningsreglementer udstyres ofte med kulfilteremhætter eller en recirkulationsemhætte som de også kaldes. Man vælger en recirkulerende emhætte da husene er så lufttætte at en emhætte med aftræk til det fri ikke kan suge nok luft.

Emhætter med aftræk til det fri – i et så lufttæt hus – vil kræve at man åbner et vindue for at emhætten ikke danner vakuum. Emhætten vil fungere meget ineffektivt, når der ikke kan trækkkes nok luft fra rummet.
Det er dog paradoksalt at bygge et nyt hus hvor der er lagt vægt på lavt energi forbrug og så pumpe opvarmet luft direkte ud i det fri.

En af de store fordele ved emhætter med aftræk er at fugten fra kogningen fjernes fra rummet hvor en recirkulationsløsning ikke kan fjerne fugt, men kun lugt, fedt og partikler fra luften.

Når man giver sig til at læse om meninger og holdninger til de to typer af emhætter, så er der en kraftig favorisering af emhætter med aftræk til det fri.

En recirkulationsemhætte kræver at man udskifter filtrene med jævne mellemrum, ca. hver 3. til 6. måned afhængig af brugen. Prisen på et nyt filter ligger fra 250 til 600,- kr. afhængig af fabrikat, type og størrelse.

Argumenterne for og imod er mange, men et argumenter der taler for recirkulationsløsningen, er at man dermed slipper for en “skorsten” fra emhætten op til loftet. Det er en visuelt mere tiltalende løsning.
Aftrækket fra emhætten kan dog gemmes i ydermur eller i f.eks. depotrum, men det er en noget dyrere løsning.

Vi har valgt en recirkulerende emhætte, på trods af de mange argumenter der taler imod løsningen… 🙂

3D Visualiseringer

Vi har nu modeleret vores nye hus i 3D for bedre at kunne forestille os hvordan det endelige hus vil komme til at tage sig ud. Det er i sagens natur umuligt at bedømme rummeligheden og størrelsen på rummene i huset, når man alene kigger på en 2D plantening… 🙂

Ingen af de byggefirmaer vi nu er i dialog med tilbyder 3D Visualiseringen, så vi har selv været igang med 3D applikationen SketchUp.

De fleste byggefirmaer har planer om at introducere 3D Visualisering og enkelte tilbyder endda at opleve sit nye hus i Virtual Reality.

Den uudholdelige kalk

Drikkevandet i Østjylland er relativt hårdt, med en målt hårdhed på mellem 14 og 16 dH.

Vandet kan gøres “blødere” ved at montere et blødgøringsanlæg i husets centrale vandinstallation. Dermed får alle tapsteder blødt og kalknedsat vand.

Et blødgøringsanlæg skulle ud over det blødere vand have en række øvrige fordele så som at kalk ikke aflejres på hvidevarer, i elkedler og i selve vandinstallationen. Man kan nedbringe mængden eller helt undvære skyllemiddel i vasketøjet.

Den primære fordel vil være at der kommer væsentligt færre og mindre genstridigt kalk på fliser, ved vandhaner, i vaske og meget andet. Mindre rengøring er altid en opskrift på succes! 😀

Derudover vil hud og hår føles blødere og hvidevarer bruge mindre strøm da varmelegmerne i dem er mere effektive uden et isolerende lag kalk.

Ulempen ved et blødgøringsanlæg ud over den initielle investering og den løbende omkostning til salt tabs, er at vi indtager en del af den calcium og magnesium som kroppen har brug for via drikkevandet. Det kan derfor være nødvendigt at supplere sin kost med ekstra vitaminer og mineraler.

Vi overvejer kraftigt om vi skal have et blødgøringsanlæg fra BWT monteret i vores nye hus… 🙂