Murværk og malerarbejde

Murerne blev inden jul færdig med det udvendige murværk, med undtagelse af den øverste del af garagen. Desværre var overliggeren til garageporten blevet bestilt for kort, så murerne kan ikke afslutte deres arbejde helt endnu. 🙂

Malerne er kommet godt i gang her i det nye år, det går rigtig godt fremad med spartel- og pudsearbejde.
Alle overgange imellem elementer er blevet spartlet og flere vægge er fuldspartlede.

YES, Murerne er i gang! :)

Murerne gik i dag i gang med at mure de første skifte murværk på den østlige galv.

Det er første gang at vi ser Black Beauty murstenen fra Egernsund sammen med den helt sorte Weber mørtel i virkeligheden.
Vi er ovenud tilfredse med det varme brune og sortgrå udtryk i stenen. Stenens blanke overflade på enkelte sten giver præcis det “spil” som vi havde håbet på… 🙂