Plantegninger

Vi har været over 20 tegninger og endnu flere tilbud igennem før vi er endt med det endelige resultat.
Man bliver i løbet af processen hele tiden klogere og mere præcise i ønsker og valg. Hertil kommer et økonomisk aspekt, hvor valg enkelte gange er blevet nedprioriteret og udeladt eller andet er valgt istedet. 🙂

2-Plan Huset har villigt imodekommet alle ændringer og har på intet tidspunkt vist tegn på at vi var besværlige, ubeslutsomme detaljeryttere…

Her vil vi forsøge at liste de vigtigste plantegninger i processen. 🙂

  1. Første udkast
    Det aller første udkast fra 2-Plan Huset, hvor der er taget udgangspunkt i vores daværende ønsker til rumfordeling.
  2. Andet udkast
    I dette udkast legede vi med tanken om at udnytte det forholdsvis lange gangareal som et fælles- og aktivitetsrum eller kontor.
    Vi har i dette udkast droppet gangarealet ved soveværelset og foretaget en række andre justeringer.


  3. Tredje udkast
    I dette udkast droppede vi tankerne om et aktivitetsrum i forbindelse med gangen. Løsningen blev droppet da tror at det vil være en underlig oplevelse at ankomme til aktivitetsrummet, lige når man træder indenfor døren. 🙂
    Vi flyttede ligeledes kontoret fra forældreafdelingen til børneafdelingen og gjorde forældreafdelingen mere regulært uden så mange krinkelkroge. Sidstnævnte gjorde desværre huset ca. 4 m2 større. 


  4. Fjerde udkast
    I dette udkast arbejdede vi lidt videre med en bedre planløsning i forbindelse med soveværelset. Soveværelset havde i det forrige udkast en del spildplads, som vi ikke så meget grund til. For at udnytte pladsen bedre i soveværelset, flyttede vi depot rummet fra børneafdelingen til forældreafdelingen.
  5. Femte udkast
    Med dette udkast finjusterede vi flere elementer på huset plantegningen, bl.a. er vinduet i alrummet nu fuld bredde så vi slipper for mur på hver side af vinduespartiet. Se dette indlæg for vores tanker om den beslutning. 🙂
    Gangen er gjort 30 cm bredere, så den forhåbentligt ikke vil syne så smal og trang. Ovenlyset i gangen er gjort identisk med ovenlyset i alrummet på 150×150 cm.


Tanker om planløsningen

I projekteringsfasen haft vi haft mange forskellige udformninger af husets planløsning i spil. Vi havde en del ønsker til planløsningen inden vi gik i gang, men flere af disse viste sig ikke mulige grundet grundens udformning.
F.eks havde vi et kraftigt ønske om lange kig hele vejen igennem huset, men på nuværende tidspunkt lader det ikke til at være en mulighed.

Længehus

Med et længehus opnås en enkel og elegant udformning af huset. Netop enkeltheden i et længehus er det der tiltalte os mest.

I et længehus er det muligt at lave lange kig igennem huset hvilket skaber en god rummelighedsfornemmelse.

Det var vores oprindelige idé at bygge et længehus, grundet de enkle linier og de lange kig, men det var desværre ikke muligt på grund af grundens udformning.

Vinkelhus

Vinkelhuset giver mulighed for at skabe en god hyggekrog der kan være med til at skærme for vinden.

Grundet vejen langs vores grund og grundens udformning ønskede vi at have en vinkel på vores kommende hus.

Gårdhavehus

Gårdhavehuset tilbyder en hyggelig, intim og beskyttet atmosfære imellem sine længer. I gårdhaven sidder man beskyttet for vejr og vind, samt forbipasserendes nysgerrige blikke.

Oplevelse af rummelighed

Som et led i at træffe de rigtige beslutninger, vælge de rigtige begrænsninger og få styr på de mange afklaringer, kan det være en god øvelse at grave et spadestik dybere.

Jeg har brugt aftenen på at læse litteratur om hvordan rummelighed i rum opleves af menneskets hjerne. Hvilke virkemidler der er mest effektive og mest økonomiske for at opnå så rummelige rum, som muligt.

Et rums dimensioner har meget at sige i forhold til hvordan rummet opfattes af den menneskelige hjerne. F.eks. kan rum opfattes større, mindre, smallere, intime, åbne, højere, bredere, etc. end de i virkeligheden er, alene ved at skrue på rummenes proportioner, farver og lys.

Er loftshøjden f.eks. højere end bredden i et aflangt rum, vil rummet opfattes som smalt og trangt. Loftshøjden må som tommelfingerregel aldrig overstige den korteste af gulvets dimensioner.

Aflange rum opfattes større end et kvadratisk rum, selvom rummene har det samme areal.

Lofthøjden er en stor den af oplevelsen af rummelighed i et rum. Jo højere til loftet jo mere rummeligt opleves et rum. Omvendt bliver et rum med højt til loftet mindre intimt og der skal gøres større anstrengelser for at gøre et rum med højt til loftet hyggeligt. 🙂

Farven på rummets overflader har også en indflydelse på hvor stort et rum opleves. Studier viser at et rum med et lysere loft end væggene opleves højere. Vi har nok alle oplevet at være i et rum med et mørkt loft hvor det nærmest virker som om man får loftet ned i hovedet.

Mængden af lys og udformning af vinduerne har også en stor effekt på oplevelsen af rummelighed.
Lyse rum opleves generelt rummeligere end mørke rum.

Referencer
Surface lightness influences perceived room height
Perceived Spaciousness and Preference in Sequential Experience
Effects of Area, Height, Elongation and Color on Perceived Spaciousness

Arealfordeling

Vi har gjort os en hel del tanker om arealdordelingen på de enkelte rum i vores nye hus.

Areal fordelingen er selvfølgelig baseret på hvordan vi forestiller os at vi vil komme til at leve og bruge huset når det en gang står klar. Vi ønsker at køkken/alrum skal være husets hjerte med stue i umiddelbar forlængelse heraf.

Gangarealer gør ikke noget godt for huset, så gangarealet skal selvfølgelig minimeres så meget som muligt.

Køkkenalrum
Vi forestiller os at køkken/alrum vil være her familien samles og her man laver mad sammen, laver lektier, spiser og helt enkelt “hænger ud” sammen. Der skal være lyst og luftigt, med god albuerum.

Med baggrund i udstillingshuse og billeder forventer vi at køkken/alrum skal være ca. 40 m².

Stue
stuen skal rumme den sædvanlige sofagruppe, sofabord og et par reoler. Herudover lidt hygge i form af en standerlampe, magasinholder og andre mindre detaljer. Derudover ønsker vi at ungerne får plads til et hyggehjørne, med en madras og deres udvalgte legetøj. Der skal også være gulvareal til at stille entog- eller bilbane op i stuen. Ca. 30 m² bør derfor være optimalt.

Soveværelse
Vi ser soveværelset som et sted man sover og ikke meget andet. Vi har ikke helt set lyset i kæmpe soveværelser med oceaner af plads, så vi tænker at soveværelset kun skal have plads til en seng og et par sengeborde.

Vi forestiller os at soveværelset skal være omkring 12 m².

Walk-in
Vi forventer at kunne klemme vores tøj, tilbehør, håndklæder, kufferter osv. Ind på ca. 4 m².

Børneværelser
Ungernes værelser skal have en fornuftig størrelse, men selvom de i dag har fine værelser foretrækker de at lege i stuen i vores nuværende hus. En størrelse på børneværelserne på omkring 13 m² vil være fint.

Kontor
Vi arbejder begge hjemme en gang imellem og arbejder en del timer om aftenen, hvorfor vi ønsker at have et separat kontor.

I kontoret skal der blot være plads til et skrivebord, et arkivskab og en reol, 8 m² bør derfor være tilstrækkelig.

Vi har haft overvejelser om at slå kontot og gæsteværelse sammen i et lidt større værelse, men vil klart foretrække to separate værelser.

Gæsteværelse
Vi har familie i den anden ende af landet, som besøger os flere dage ad gangen, derfor er et gæsteværelse et must for os og for gæsterne.

Værelset behøver kun at rumme en sovesofa, en reol og et vinkøleskab. 8 m² bør være tilstrækkeligt.

Bryggers
Teknik og ventilationsanlæg i nye huse optager minimum hvad der svarer til to 60 cm Højskabe. Bryggerset skal derfor gerne have ekstra opbevaringsplads derudover. Minimum 8 m² må være tilstrækkeligt.

Depot
I vikturialierummet skal opbevares køkkenmaskiner, konserves, køkkenruller, tørvarer og meget andet, så de ikke fylder i køkkenskabe og skuffer.

Finder ma en effektiv løsning med hylder bør 2 m² være tilstrækkeligt.

Gang
Gangarealet ønsker vi selvfølgelig skal være så lille som muligt, men man kan formentlig ikke helt slippe for lidt gang og entre areal. Vi håber at 10 m² vil være tilstrækkeligt.

Garage
Garagen skal kunne rumme 2 biler, cykler, barnevogn, haveredskaber og meget mere. Derudover skal der være plads til opbevaring af en motorcykel.

Vi kommer fra et hus med høj rejsning og et stort loftsrum, som er godt proppet med opbevaring. Med fladt tag i vores nye hus, er der selvfølgelig ikke noget loftsrum til opbevaring. Vi tænker derfor at indrette garagen med god plads til opbevaring.

65 m² må derfor være minimum.

Samlet størrelse
Vi har oprindeligt tænkt at vores nye hus skal være ca. 170 til 180 2 m². Men med de tykke mure i moderne huse og det at vi ønsker separate kontor og gæsteværelser, gør at den samlede størrelse forøges.

Rum 2 m²
Køkken/alrum 40
Børneværelse 1 13
Børneværelse 2 13
Stue 30
Soveværelse 12
Walk-in 4
Kontor 8
Gæsteværelse 8
Bryggers 8
Depot 2
Gang 10
Badeværelse 1 5
Badeværelse 2 7
Netto m² I alt 160
2 m² med 20% “spild” 192