Situationsplan

Vi har brugt en del tid på at få placeret huset bedst muligt på grunden. Byggefirmaerne vi er i dialog med, har udfordret vores oprindelige tanker ved at komme med deres forslag. Forslagene har vi vendt og drejet med et åbent sind.

Vores oprindelige ide var at placere huset langs skel imod øst med en lille vinkel langs træerne imod nord. Udfordringen ved den opsætning er placering af garagen, som der ikke er plads til i forlængelse af huset uden at vinklen på huset bliver rigtig lang.

Vinkelhus
Et vinkelhus vil være den simpleste og mest plads optimerede løsning.

Vi vil få et godt areal foran hus og terrasse imod syd.

Desværre vil vinklen opdele grunden meget kraftigt og den vil “vende ryggen” til arealet imod nord.
Desuden vil vinklen komme tæt på de høje træer i bæltet imod vest.
Vi vil ikke få mulighed for et gennemgående køkken med vinduer i både øst og vest facade.

T-Hus
Med et T-Hus vil garagen ikke fylde imod syd.

Desværre vil vi få en meget lang indkørsel og huset vil blive placeret meget centralt på grunden.
Vinklen kommer meget tæt på træerne imod vest og som med vinkelhuset vil vinklen “vende ryggen” imod det nordvente areal.

Gårdhavehus

Med et gårdhave hus udnyttes arealet ud imod vejen i syd til garagen.

Haven åbnes mere op imod arealet i nord og vinklen undgår at “vende ryggen” til arealet.

Desværre vil garagen danne skygge på terrassearealet, dog primært i vinterhalvåret.

Bokshus
Med et kompakt bokshus udnyttes de effektive kvadratmetre i huset maksinalt ved at mindske længden på de udvendige mure.

Desværre giver bokshusets dybde udfordringer med mørke zoner  og manglende udkig til haven i midten af huset.

Udformningen vil også gøre at huset ikke er med til at skærme for indkigs- og støjgener fra vejen imod nord, når området syd for huset primært optages af indgangsparti og belægning.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *