Note to self…

Ved nybyggeri er der en lang række ting der er vigtige at huske på, her er en ikke fuldkommen liste over ting som vi indtil nu har været opmærksomme på:

  • Tænk placering af wifi

    Placering af wifi accesspoints er altafgørende for en god trådløs oplevelse. Sørg for at få trukket strategiske ethernet kabler til rum hvor der kan etableres ekstra accespunkter. F.eks. i depot eller garderoberum.

  • Husk at grave fiber, kabel TV og lignende ned under opførelse.

    Det er vigtigt at få gravet kabler og ledninger ned i jorden så tidligt som muligt i projektet.
    Fiberen kan med fordel trækkes til teknikrum sammen med øvrige forsyningsledninger.

  •  Ekstranøgle skal være til rådighed under opførelse

    Hvis man ønsker at følge byggeriet tæt er det nødvendigt at kræve at have en nøgle til huset under hele byggeforløbet. Flere byggefirmaet tillader ikke at man har en nøgle under hele forløbet.

  •  Placering af betjeningspanel til varmestyring

    Placér så vidt muligt rum temperatursensorerne bag dørene eller steder hvor de ikke umiddelbart er synlige.

  •  Hvor er dilatationsfugerne placeret?

    Dilatationsfuger er ikke ret kønne at kigge på, så de kan med fordel placeres strategisk bagved nedløbrør eller lignende steder hvor de ikke umiddelbart springer i øjnene.

  •  Udluftning over køl/frys, hvis indbygget

    Hvis køleskab eller fryser indbygges i væggen eller i forbindelse med en niche vil det være påkrævet at etablere ventilation over og under indbygningerne. En rigtig øjebæ at skulle se på de grimme riste.

  •  Placering af spots ift. Akustikloft

    Sørg for at placere spots, lampeudtag, ventilationsdyser mm. uden for akustiklofter.

  •  Rørføring til emfang

    Sørg for at rørføringen til emfang kan gemmes i væggen, så man undgår “skorstenen” fra emfanget.

  • Fundament til skur

    Byggefirmaet kan for relativt få midler etablere fundamentet til et ekstra skur når de alligevel har gravemaskiner og materiel på grunden. Det kan modsat være dyrt at få etableret senere hen.

  • Mur til postkasse/skraldespand

    Som med fundamentet til et skur, er det ikke voldsomt meget dyrere at få byggefirmaet til at etablere en lille mur hvor postkassen kan hænge på eller som skraldespandene kan gemmes bag.

  • Strøm til opladning af elbil i garage

    I elplanen kan det være hensigtsmæssigt at forberede stik til en fremtidig elbil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *