Arealfordeling

Vi har gjort os en hel del tanker om arealdordelingen på de enkelte rum i vores nye hus.

Areal fordelingen er selvfølgelig baseret på hvordan vi forestiller os at vi vil komme til at leve og bruge huset når det en gang står klar. Vi ønsker at køkken/alrum skal være husets hjerte med stue i umiddelbar forlængelse heraf.

Gangarealer gør ikke noget godt for huset, så gangarealet skal selvfølgelig minimeres så meget som muligt.

Køkkenalrum
Vi forestiller os at køkken/alrum vil være her familien samles og her man laver mad sammen, laver lektier, spiser og helt enkelt “hænger ud” sammen. Der skal være lyst og luftigt, med god albuerum.

Med baggrund i udstillingshuse og billeder forventer vi at køkken/alrum skal være ca. 40 m².

Stue
stuen skal rumme den sædvanlige sofagruppe, sofabord og et par reoler. Herudover lidt hygge i form af en standerlampe, magasinholder og andre mindre detaljer. Derudover ønsker vi at ungerne får plads til et hyggehjørne, med en madras og deres udvalgte legetøj. Der skal også være gulvareal til at stille entog- eller bilbane op i stuen. Ca. 30 m² bør derfor være optimalt.

Soveværelse
Vi ser soveværelset som et sted man sover og ikke meget andet. Vi har ikke helt set lyset i kæmpe soveværelser med oceaner af plads, så vi tænker at soveværelset kun skal have plads til en seng og et par sengeborde.

Vi forestiller os at soveværelset skal være omkring 12 m².

Walk-in
Vi forventer at kunne klemme vores tøj, tilbehør, håndklæder, kufferter osv. Ind på ca. 4 m².

Børneværelser
Ungernes værelser skal have en fornuftig størrelse, men selvom de i dag har fine værelser foretrækker de at lege i stuen i vores nuværende hus. En størrelse på børneværelserne på omkring 13 m² vil være fint.

Kontor
Vi arbejder begge hjemme en gang imellem og arbejder en del timer om aftenen, hvorfor vi ønsker at have et separat kontor.

I kontoret skal der blot være plads til et skrivebord, et arkivskab og en reol, 8 m² bør derfor være tilstrækkelig.

Vi har haft overvejelser om at slå kontot og gæsteværelse sammen i et lidt større værelse, men vil klart foretrække to separate værelser.

Gæsteværelse
Vi har familie i den anden ende af landet, som besøger os flere dage ad gangen, derfor er et gæsteværelse et must for os og for gæsterne.

Værelset behøver kun at rumme en sovesofa, en reol og et vinkøleskab. 8 m² bør være tilstrækkeligt.

Bryggers
Teknik og ventilationsanlæg i nye huse optager minimum hvad der svarer til to 60 cm Højskabe. Bryggerset skal derfor gerne have ekstra opbevaringsplads derudover. Minimum 8 m² må være tilstrækkeligt.

Depot
I vikturialierummet skal opbevares køkkenmaskiner, konserves, køkkenruller, tørvarer og meget andet, så de ikke fylder i køkkenskabe og skuffer.

Finder ma en effektiv løsning med hylder bør 2 m² være tilstrækkeligt.

Gang
Gangarealet ønsker vi selvfølgelig skal være så lille som muligt, men man kan formentlig ikke helt slippe for lidt gang og entre areal. Vi håber at 10 m² vil være tilstrækkeligt.

Garage
Garagen skal kunne rumme 2 biler, cykler, barnevogn, haveredskaber og meget mere. Derudover skal der være plads til opbevaring af en motorcykel.

Vi kommer fra et hus med høj rejsning og et stort loftsrum, som er godt proppet med opbevaring. Med fladt tag i vores nye hus, er der selvfølgelig ikke noget loftsrum til opbevaring. Vi tænker derfor at indrette garagen med god plads til opbevaring.

65 m² må derfor være minimum.

Samlet størrelse
Vi har oprindeligt tænkt at vores nye hus skal være ca. 170 til 180 2 m². Men med de tykke mure i moderne huse og det at vi ønsker separate kontor og gæsteværelser, gør at den samlede størrelse forøges.

Rum 2 m²
Køkken/alrum 40
Børneværelse 1 13
Børneværelse 2 13
Stue 30
Soveværelse 12
Walk-in 4
Kontor 8
Gæsteværelse 8
Bryggers 8
Depot 2
Gang 10
Badeværelse 1 5
Badeværelse 2 7
Netto m² I alt 160
2 m² med 20% “spild” 192

 

Køb af byggegrund

Som skrevet i forhistorien blev den endelige beslutning om at reservere grunden truffet relativt hurtigt.
Der skulle dog gå lidt tid med lange dialoger med Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune og lange overvejelser før vi skrev endeligt under på køb af grunden.

Overvejelserne gik primært på de store træer som er placeret på grunden, som Aarhus Kommune har klassificeret som bevaringsværdige.
Træernes placering gør det svært at placere et hus på grunden og træerne vil skabe store skyggeområder i haven. Skygger er charmerende og skaber en fantastisk dynamik, men når træerne skygger for terrassen fra kl. 17 til 21 i sommermånederne er de knap så tiltalende. 🙂

Desuden havde to af træerne kraftig slagside i retning af hvor et hus engang vil blive placeret.

Dispensationsansøgninger
Vi søgte først om dispensation til at fælde alle de høje træer, med et løfte om at reetablere træerne igen, men langs skel mod nord. Dispensationsansøgningen blev afvist, med henvisning til den flotte linje som træerne skaber i landskabet…

Anden dispensationsansøgning gik på at fælde de to mest lænende træer på grunden. Denne ansøgning blev godkendt.

Grunden
Grunden er en 1399 kvm stor grund placeret i Hasselager i udkanten af Aarhus.

Vores ønsker og krav til det nye hus

Vi har nu i et stykke tid kompileret en liste over ønsker og krav til vores nye hus. Hver gang vi er kommet i tanker om en ting vi gerne ønsker har vi noteret det i listen.

Nedenstående krav er ufravigelige og skal opfyldes hvis vi overhovedet skal bygge nyt hus, ønskerne vil være lækre at få med, men ligesom glasuren på kagen er den ikke strengt nødvendig. 🙂

Krav
Energiklasse 2020 (jf. Aarhus Kommunes bestemmelser)
Alrum som center
Vinkel på hus langs træer mod nord, som støjskærm for terrasse
Hus skal have “ryggen” langs skel mod øst
Facader i mursten
Højt til loftet (ca. 260 cm overalt og ca. 320cm i alrum)
Vestvendte vinduer i alrum (eftermiddags- og aftensol i alrum)
Lange længder igennem hus
Fritliggende køkkenø med vask og opvasker
Dobbeltgarage med plads til to biler, cykler, motorcykel og diverse
Enkelt bred port i garage
Træ/alu vinduer/døre med lille ramme (Velfac E200 eller Ideal Combi Futura+)
Sort zink inddækninger/tagrender/nedløb
Massive døre
Ingen dørtrin
Døre uden gerichter
Smalle fodlister
Lys på terrasse og rundt om huset
Udestrøm på terrasse
Væghængte toiletter i ydervæg med skjult cisterne
Hvidmalede gips lofter
Akustikloft i rum med stor loftshøjde og på kontor
Emhætte indbygget i overskabe (ingen “skorsten”) eller frithængende kulfilter emhætte
Aftensol i stue
Bred åbning imellem alrum og stue (skal have plads til et gennemgående spisebord)
Ingen gulvtæpper
Filt på vægge
Lys mursten ala Wienerberg WT 109 Hvid marmor, Strøjer Tegl B545 Merkur eller Randers Tegl RT 473 Como
Unidrain

Ønsker
Funkis eller ensidig hældning
Morgensol i køkken/alrum
Dynamik/spændende detaljer i arkitektur
Vinduer der bryder facaden (Lave og høje vinduer, aflange, vandrette), gerne symmetri i vinduespartier
Vinduer fra gulv til loft med udgang og vinduessektion over dør i alle rum
Alrum og stue i forlængelse
Køkken skabsvæg helt til loft
Dør fra bryggers til have
IHC Wireless (Lysdæmpning i scenarier)
Depotrum
Firkantede nedløbsrør
90 cm vask i køkken
Lysindfald fra to sider i køkken/alrum (øst-/vestvendte vinduer, morgensol+aftensol)
Adgang fra garage direkte til bryggers
Vinkøleskab indbygget i alrum
Garageport med hvid bagside
Overdækket indgangsparti
Træterrasse i hårdt træ
Helst sammenhængende garage og hus ellers overdækning fra garage til hus
Dekorativt spotlys (f.eks. i hjørner, på malerier, i vunduespartier, etc.)
Tomrør til udendørs overvågningskameraer
Lille overdækning af grill på terrasse (Ca. 5 kvm)
Tomrør til Hifi
Spændende arkitektoniske greb (f.eks. Alternative materialer, forskydninger i facade)
Stort uafbrudt vindue i stue mod nord, evt. med plads til at sidde i karm
Badekar
Terrasseskydedøre eller dobbeltdøre fra alrum og stue
Ovenlys i alrum (min. 120x120cm, oplukkelige)
IHC eller Danfoss varmestyring
Epoxy- eller slebet beton gulve
Bred dør uden højdeforskel fra garage til have
Quooker
Skjult Hifi i viktorialie- eller teknikrum
Lyddæmpere på ventilation i alle rum
IFÖ SPIRA ART Rim-free toilet
Indbygningsarmaturer ved håndvaske i badeværelser
Indbygningsarmaturer i brusenicher
Sorte false i vinduer (Velfac E200)
Udtag vægge til lamper f.eks. natbordslamper